Velkommen til

Fjordhusene

Ringkøbing

MISSION

”Alle børn har fortjent et godt liv”

VISION

Fjordhusene Ringkøbing vil opnå det ved at:

  • Tilbuddene skal være faglige fyrtårne indenfor deres målgruppe
  • Pædagogisk praksis bygger på aktuelt bedste viden
  • Indarbejde FN verdensmål – Børnekonventionen om børns rettigheder

Fjordlivet er et Socialpædagogisk opholdssted, i henhold til Serviceloven § 66, stk. 1, nr. 6.

Målgruppen er 8 piger i alderen 10-17 år ved indskrivning med socio- emotionelle vanskeligheder.
Pigerne kan have psykiske vanskeligheder, såsom angst og depression af moderat karakter samt tilknytningsforstyrrelser og stressbelastninger.

Pigerne kan have indadreagerende adfærd, som fx selvskadende adfærd, men de kan også have udadreagerende adfærd, som symptom på mistrivsel. De kan have været udsat for overgreb, både seksuelle og voldelige og/eller omsorgssvigt.

Vi modtager også piger med opmærksomhedsforstyrrelser som fx ADD og ADHD samt piger med autisme som co-diagnose.

Specialiseret tilbud for piger, som vi også kan tilbyde efterværn frem til det fyldte 23. år.

Fjordbrisen Afd. 2 – Opholdssted er et Socialpædagogisk opholdssted, i henhold til Serviceloven § 66, stk. 1, nr. 6.

 

Målgruppen er 8 børn og unge i alderen fra 6 til 17 år ved indskrivning med tilknytningsforstyrrelser, ADHD og ADD, omsorgssvigt, symptomer på mistrivsel som angst, depressive træk, indadreagerende adfærd eller udadreagerende adfærd.
Der ydes også efterværn frem til det fyldte 23. år.

Fjordbrisen Afd. 1 – Døgnaflastning tilbyder døgnaflastning i henhold til Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5.

Fjordbrisen – Døgnaflastning – Målgruppen er 6 børn og unge i alderen fra 3 til 17 år, som er hjemmeboende, anbragt i netværkspleje eller familiepleje. Det kan være børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, ADHD og ADD, omsorgssvigt, symptomer på mistrivsel som angst, depressive træk, indadreagerende adfærd eller udadreagerende adfærd i lettere grad.

 Sommerferieaflastning, sommerferieaktiviteter og kortere og længere aflastninger er også muligt alt efter behovet.

Fjordbrinken

Fjordbrinken – Dagbehandling

Målgruppen er 14 børn og unge i alderen 6-17 år med moderate belastninger og deres forældre. Der kan tilbydes dagbehandling i en eller flere hverdage i løbet af ugen og antal dage kan løbende reguleres ud fra barnets eller den unges aktuelle behov.

Fjordbrinken er åben mandag til torsdag mellem kl. 13-19, barnet eller den unge kommer i Fjordbrinken efter skole og tager hjem efter aftensmaden. 

Dagbehandlingen er ansvarlig for, at barnet eller den unge får lavet lektier, evt. deltager i fritidsaktiviteter, får en sund og nærende aftensmad og får smurt en madpakke til næste skoledag.

Familie behandlingen vil være baseret på ugentlige samtaler både i dagbehandlingen, men også i forældrenes hjem, hvor de kan støttes i at gennemføre aktiviteter sammen med deres barn.

Fjordhusene:

Vi  er i gang med at udvikle nye tilbud til børn og unge i udsatte positioner.

Fjordhusene Ringkøbing stifter og understøtter driften af flere selvejende tilbud med forskellige formål og målgrupper til børn, unge og familier

Vi udvider også vores samarbejde med interessenter der kan bidrage til at øge kvaliteten i tilbuddene til børn og familier i en udsat position.

Vil du vide mere så kontakt os: info@fjordrk.dk

 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.